|
Nøddekakler (ca. 40 stk. kvadrater á 5 cm)
Dejen:
150 gr. hvedemel blandes med 1/2 tsk. bagepulver, der tilsættes 50 gr. sukker samt 1 1/2 tsk. vanillesukker og 65 gr. smør. Dejen samles med 1 æg (størrelse medium) Det hele æltes sammen til dejen er glat - der kan evt. kommes lidt mere mel i.
Udrul dejen tyndt på et bagepapir (ca. 30 x 30 cm). Tilstræb at kanterne er lige - det er nemmere at skære dem til inden dejen er bagt.
Bagepapiret med dejen lægges på en plade og der smøres et tyndt lag Lemon Curd (citronsmør) på - men man kan også bruge abrikosmarmelade, personligt foretrækker jeg førstnævnte.
I en gryde koges 100 gr. smør 125 gr. sukker og 2 spsk. vand kortvarigt op sammen - afkøles, hvorefter der tilsættes
200 gr. malede og hakkede hasselnøddekerner.
Dette nøddefyld smøres ud i et jævnt lag på dejen - da fyldet flyder noget ud, er det en fordel at holde de yderste 2-3 cm. dej fri for fyld.
Bages i ca. 25 min ved 180 grader, efter afkøling skæres kagen i firkanter, og kaklerne dyppes i chokolade - det ser "prof" ud hvis man dypper dem så chokoladen er delt diagonalt med/uden chokolade.
|