200 gr. st. melis
200 gr. lys sirup
200 gr. smør eller margarine
1 stor spsk. Kanel
1 spsk. nelliker
1 strøget spiseskefuld natron
75 gr. mandler
500 gr. mel
I en tykbundet gryde smeltes sirup, melis og smør/margarine sammen.
Gryden tages af ilden og afsvales lidt.
Herefter tilsættes krydderierne, natron og de hakkede mandler.
Endelig tilsættes mel lidt ad gangen og æltes godt indtil dejen slipper bordet og hænderne, men der må ikke kommes for meget mel i. Så bliver kagerne for massive.
Dejen æltes sammen, trilles til pølser der lægges koldt i nogle timer/dage eventuelt i fryseren.
Skæres i forholdsvis tynde skiver og bages ved 175 grader i ca. 8 minutter - småkagerne må ikke blive mørke.